Aktiviteter til grillfest & sommerfest

aktiviteter-sommerfest-grillfest

Skal du være vært for årets grillfest eller sommerfest, og mangler du inspiration til sjove aktiviteter, som kan peppe festlighederne lidt op?

Læs med her og bliv klogere på, hvilke aktiviteter der passer godt til grillfest & sommerfest. Vi giver dig god inspiration og forskellige forslag til hvad du kan få dagen til at gå med. Der er mange måder hvorpå du kan få skabt en god fest.

 

Se hvad I kan lave af sjove ting

Aaah – Sommerdage med blå himmel, og en sol der aldrig går ned. Det er den perfekte opskrift på en dag, som skal sluttes af med et brag af en grillfest eller sommerfest. Man kan ikke andet end at blive i godt humør af kolde drinks, mad på grillen og gode venners selskab. Og at der er brune, bare ben, lette sommerkjoler og opsmøgede skjorteærmer gør det bare endnu bedre.

Men hvad kan man lave af sjove aktiviteter til grillfesten eller sommerfesten? Selvom I er voksne mennesker, kan noget så simpelt som selskabslege gøre en verden til forskel for sommerfesten. Det skaber nemlig masser af god stemning og mange gode grin, hvis du sørger for at have et par gode aktiviteter klar til aftenen.

Forslag til grillfesten

aktiviteter-grillfest

  • Skiftende bartendere
    Det er sjovt at få lov til at shake nogle drinks, og der skal ikke meget til for at lave en aktivitet ud af det. Sørg for at have masser af udstyr til drinks klar, og del så gæsterne op i nogle hold, som hver i sær får et vist antal minutter til sammen at shake drinks til resten af gæsterne. Det gør, at dine gæster snakker med hinanden på kryds og tværs, og så skader det aldrig med lidt ekstra alkohol i blodet.
  • Sørg for at holde gæsterne varme
    Selvom det er brølende varmt om dagen, og det kan være svært at forestille sig, at det nogensinde skal blive koldt, så er det godt at være forberedt på de kolde nattetimer. For at en grillfest kan fortsætte til den lyse morgen, må man sørge for at gæsterne kan holde sig varme. Sørg for at låne en eller flere varmelamper, og hav masser af tæpper klar, så gæsterne ikke går hjem i seng, når de bliver for kolde.
  • Dans natten lang
    For at grillfesten skal blive 100% vellykket kan du sørge for at der er godt med musik og belysning til stede, så dine gæster får lyst til at danse natten lang. Lav nogle playlister – en der er passende til maden og en til dansegulvet, og få fat i nogle højttalere, der kan give en god lyd. Derudover er kulørte lamper fuldstændig perfekte til en grillfest, da de giver en hyggelig og sommerlig stemning.

Forslag til sommerfesten

aktiviteter-sommerfest

  • Temabuffet
    Bed alle gæsterne om at medbringe hver en ret, og sørg for at der bliver et varierende udvalg indenfor både salater, brød, drikkelse og dessert. Du kan evt. selv stå for kødet, da det kan være svært at lave på forhånd. I stedet for at det bliver mad fra alverdens kogebøger og uden nogen rød tråd, så kan det være sjovt at lave et slags tema. Det kunne være en amerikansk buffet med pulled pork, chips, burgere og hvad der ellers hører til.
  • Bordplansleg

Om gæsterne kender hinanden eller ej, så er det altid en god isbryder med en bordplansleg, der tvinger gæsterne til at snakke med hinanden og få minglet lidt. Du kan f.eks. lave små kort med navnet på en kendt, og sørge for at den kendtes partner står på et af de andre par. Så skal man finde den, der har navnet på den kendtes partner. Endnu enklere ville være at gøre det samme bare med spillekort, hvor det så gælder om at finde den der har samme slags kort som man har trukket.

  • Banko
    Banko, eller bingo, kender alle, og det kræver derfor ingen introduktion, hvilket kan være rart når det handler om en fest, hvor stemningen måske er lidt løssluppen. Det eneste du skal bruge til denne aktivitet, er bankoplader og en opråber. Spillet behøver ikke at være særlig langt, og du kan sørge for at der ofte er banko, så festen ikke går i stå. Små, sjove gaver som man kan vinde pepper stemningen endnu mere op, og det er en god pauseaktivitet mellem f.eks. hovedret og dessert.