En god restaurant kan være mange ting. Det kan både være gastronomi i særklasse, godt håndværk, en enestående service, innovative retter eller dejlige omgivelser.

Og når alt kommer til alt, så er det nok en kombination af det hele, der placerer Københavns bedste restauranter, hvor de er i dag.

10 restauranter du skal besøge i København

København er i den senere årrække virkelig kommet på verdenskortet, når det gælder gastronomi i særklasse. Vi har efterhånden flere Michelin-restauranter med international anerkendelse, som kan blande sig i verdens elite.

Men det er ikke kun de eksklusive restauranter, der får en plads på listen over de bedste restauranter i København. Her har vi nemlig samlet en liste over steder, der generelt er populære og velbesøgte, med forskellig mad at byde på. Steder der fortjener et besøg.

  1. Maple Casual Dining: Restauranten ligger centralt på Vesterbrogade og serverer hjemmelavet mad i varme omgivelser. Den åbnede dørene for gæsterne i 2019 og er allerede blandt favoritterne med sin velsmagende mad til rimelige priser.
  2. Restaurant Krebsegaarden: Med en hyggelig placering på Studiestræde er du sikret en enestående madoplevelse i fantastiske omgivelser. Menukortet drager sin inspiration i de kunstværker og kunstnere, der er udstillet i det tilknyttede galleri.
  3. Keyser Social: Lige ved Nørreport station ligger restauranten, der serverer asiatisk inspirerede retter med en nordisk twist. Her er fokus på detaljen og kreative retter.
  4. Souls: En afslappet restaurant med fokus på plantebaserede og miljøvenlige retter. Du kan nyde deres mad på Østerbro.
  5. The Midwestern Diner: Leder du efter byens bedste burger? Dineren serverer klassiske amerikanske retter i omgivelser, der er som taget ud af en amerikansk film.
  6. Á terre: I Indre by ligger denne moderne, franske restaurant med fokus på gode råvarer og høj kvalitet. En gastronomisk oplevelse i særklasse.
  7. Madbaren Marmorkirken: Et lille sted med fokus på velsmagende og sund mad til fornuftige priser, hvor atmosfæren samtidig er helt i top.
  8. Smagsløget: En meget anmelderrost sandwichbar i centrum af København, hvor du kan finde alt, hvad hjertet begærer af sandwiches.
  9. The Olive Kitchen & Bar: En familiedrevet restaurant på Nørregade med fokus på hjemmelavet mad i uformelle rammer.
  10. Kokkeriet: Gastronomi i verdensklasse, hvor du kan opleve spændende fortolkninger af klassiske og nye retter. Restauranten kan samtidig prale af en Michelin-stjerne.

Nye steder du bør besøge

Selvom du har boet i København i mange år, så er det næsten umuligt at have været forbi alle de mange restauranter og spisesteder. Der er nemlig rigtig mange at vælge mellem, og samtidig dukker der hele tiden nye op. Her får du et par anbefalinger til nogle nye og upcoming restauranter fra 2020, som du bare må besøge.

For eksempel er det hyggelige spisested ”Spisestuen” dukket op i Sydhavnen, hvor det hurtigt har fået sin plads som en af favoritterne.

Er du til smørrebrød, så skal du ikke snyde dig selv for Restaurant Carl Nielsen, som du kan finde på Toldbodgade. Værd at nævne er bestemt også Il Corvino, som serverer italiensk mad i afslappede omgivelser på populære Ravnsborggade.

 

Listen over nye steder stopper heldigvis ikke der, og 2020 har budt på mange besøgsværdige restauranter i København. Gå på opdagelse i de mange muligheder og find selv dine favoritter rundt omkring i byen.