Weekendophold på vandetHar du lyst til at invitere din partner på en romantisk weekend med afslapning og en skøn og unik udsigt?

Så vælg et weekendophold på vandet, som er noget ud over det sædvanlige.

I denne artikel kan du blive inspireret til at vælge den rigtige tur til dig og din partner.

 

Romantisk weekendophold på Oslobåden

Der er noget unikt ved at gå om bord på en færge, tjekke ind i kahytten, og vide at I skal hygge jer, slappe af og ligge og sove trygt ved siden af hinanden, mens færgen stille sejler afsted på det åbne hav. Og når I vågner befinder I jer et helt andet sted, end da I gik i seng. Det giver lidt ekstra magi at tage på weekendophold på vandet, og hvad er mere oplagt end en tur nordpå, op til Norges hovedstad.

På tre dage og to nætter kan I nemlig nå til Oslo og hjem igen. Med en tur på Oslobåden får I en hel dag sammen til at gå på eventyr i Oslo, og to nætter på den hyggelige båd, hvor der er både restauranter og barer. Her får I masser af ro sammen og dejlig frisk havluft i lungerne.

Find et weekendophold på Oslobåden her

Gode grunde til at tage på weekendophold på vandet

Et weekendophold med din partner er altid en god idé. Her får I mulighed for at lukke alle de praktiske gøremål ude, og kun fokusere på jeres tosomhed i en hel weekend. At have ro til at snakke sammen uden at skulle tænke over, at der skal laves mad eller der skal sættes en vask over, kan virkelig være guld værd, og det kan redde mange parforhold, hvis man husker at pleje forholdet med en romantisk weekendtur af og til. Du kan finde andre gode bud på weekendophold i det franske eller det danske andetsteds på Rejsestedet.

Et weekendophold på vandet er endnu mere utraditionelt end et kro- eller slotsophold, og udover det at overnatte og spise på en færge, får I også mulighed for at udforske en helt ny by sammen. Det giver jer altså en helt speciel, fælles oplevelse at sejle en tur sammen over en weekend.