Hvad kan man lave af sjove aktiviteter til en polterabend eller til et bryllup?
Begge dele er yderst festlige begivenheder, som kræver nogle sjove og underholdende aktiviteter.
Her på siden kan du finde gode bud på ting, I kan lave til polterabend og til bryllup.
Få inspiration til hvad I kan lave
Det at holde polterabend og bryllup er begge ting, hvor man fejrer to menneskers kærlighed til hinanden. Det er både smukt og rørende, men der er også brug for at bløde lidt op, og få gang i smilebåndene, og det kan man gøre ved at kombinere det med nogle aktiviteter.
Det er især polterabends som gerne skal spækkes med aktiviteter, da det faktisk er det sådan en dag består af; hyggelige, sjove og måske grænseoverskridende oplevelser kombineret med god mad og drikke og det bedste selskab i form af venner eller veninder.
Sjove aktiviteter til polterabend
Der kan være stor forskel på, hvad hhv. kvinder og mænd ønsker af temaer og aktiviteter til polterabends, og derfor har vi delt vores bud på sjove ting op under mænd og kvinder.
Mange af tingene kan selvfølgelig bruges af begge køn, og er du f.eks. være med til at arrangere en polterabend til en pige, kan du sagtens søge inspiration under aktiviteter til mænd.
Du kan også læse om andre spændende aktiviteter her, som også egner sig til polterabend.
For mænd
- Faldskærmsudspring
At give brudgommen et faldskærmsudspring er en rigtig god og udfordrende idé. Det kræver mod at springe i faldskærm, og det er ikke noget man lige har muligheden for at gøre hver dag. Derfor er det både noget specielt, unikt og noget der kræver mod. - Lerdueskydning
Lerdueskydning egner sig rigtig godt som en aktivitet, hvor I allesammen kan deltage. Man betaler som regel for de hagl, man bruger, så om I er 3 eller 13 mand gør ikke så meget. Det er en hyggelig aktivitet, hvor I konkurrer mod hinanden, og hvor der er tid til at hygge og småsnakke mens man venter på at det bliver sin tur til at ramme lerduerne. - Vandski
Skal der være fart over feltet, så er vandski en perfekt ting at lave på en polterabend. Der er dømt fuld tryk på adrenalinen, og alle kan være med – enten som tilskuere i båden eller som aktive vandskiudøvere.
For kvinder
- Spa
Et par timer i spa er den ultimative forkælelse, og det bliver kun bedre af at I er brudens allerbedste veninder, som alle er samlet på samme tid. Sauna, dampbad og små lækre bider mad er noget af det de fleste spasteder tilbyder. Her kan I slappe af, hygge og koble fra omverdenen uden afbrydelser. - Bungyjump
Hvor mange har egentlig prøvet at bungyjump? Det er ikke mange som hverken har haft muligheden eller har turdet at kaste sig ud i et frit fald. Hvis I har tiltro til, at det er noget som bruden tør prøve, så er det en oplagt mulighed for hende at få gjort noget ved det. Alle hendes veninder vil stå og heppe på hende, og det vil gøre oplevelsen endnu større. - Cocktailkursus
Hvordan er det nu lige, at man laver den perfekte Mojito? Hvis I tager på cocktailkursus, kan I både blive lært op i de rigtige shaking-teknikker, smagskombinationer samt lækre anretninger. Og mon ikke, der bliver lavet en hel del skønne cocktails, som også skal drikkes?
Sjove aktiviteter til bryllup
Festlige og sjove indslag til et bryllup plejer altid at være et hit, da det bløder gæsterne godt op, og får dem til at snakke med hinanden. Også selvom de måske ikke kender alle til festen. Som værter for et bryllup, kan det derfor være en rigtig god idé at gøre sig overvejelser omkring, hvad der kan være et festligt indslag, og hvad der passer ind til netop jeres bryllup.
Her er nogle gode ideer til, hvad I som værter kan gøre for at festen bliver endnu sjovere.
- Engangskameraer
Det er meget, meget simpelt, men det virker rigtig godt. Køb en bunke engangskameraer, og fordel dem ud på bordene til festen. Det er herefter gæsternes opgave at få taget nogle festlige billeder, som efterfølgende kan minde jer om brylluppet. - Lav et hashtag
Læg op til, at gæsterne tager billeder og deler på de sociale medier, og tagger med et bestemt hashtag. I skal sørge for at vælge et hashtag, som ikke er brugt før, så det kun er billeder fra jeres fest, der dukker op. I kan også klippe sjove overskæg, briller og andet ud og sætte på pinde, som kan gøre billederne endnu mere festlige.
Hvis I skal på bryllupsrejse, og mangler inspiration til, hvor den skal gå hen, så kan I læse meget mere om skønne og billige weekendhold her, og blive klogere på, hvad der passer godt til jeres behov, drømme og ikke mindst jeres budget.